ROSETTA & PHILAE
Det europæiske Rosetta-projekt udforskede kometen Churyumov-Gerasimenko, 67P, og gennemførte en over ti år lang mission, hvor det automatiske laboratorium Philae blev landet på kometen i 2014. Missionen gav indsigt i solsystemets dannelse og muligheden for, at kometer kan bære byggestenene til liv i universet. En central forsker på missionen var Amalia Ercoli Finzi fra Politecnico di Milano, medlem af vores videnskabelige udvalg.
BEMANDINGS KVARTER – ISS
Node 2 i USOS-segmentet på ISS rummer fire Bemandings Kvarterer (BK), som fungerer som private sovekvarterer for besætningen. Hvert BK giver en personlig plads til hvile, afslapning og privat kommunikation med hjemmet. De er udstyret med individuelle ventilationssystemer, lydisolerende materialer, laptop- og internetforbindelser. Siden 2008 er BK'erne blevet opdateret for at sikre komfort og sikkerhed i kredsløbsmiljøet. Besætningen sover fastspændt i soveposer for at undgå at svæve rundt i vægtløshed.
RUMTOILET – ISS
På ISS bruges specialdesignede toiletter, der suger væske og fast affald ind i beholdere med luftstrøm for at håndtere fraværet af tyngdekraft. Luften filtreres for at fjerne lugt og bakterier, og nyere systemer bruger vakuum til at sterilisere fast affald. En tragt og slange bruges til urin, mens sædet, der er designet til mikrotyngdekraft, bruges til afføring – begge kan bruges samtidigt, baseret på astronauternes feedback.
EUROPEAN SPACE AGENCY
(DET EUROPÆISKE RUMAGENTUR)
ESA, grundlagt i 1975, er en mellemstatslig organisation med 22 medlemslande, dedikeret til rumforskning og innovation. Hovedkvarteret ligger i Paris, og med et budget på ca. 5,6 milliarder euro driver ESA programmer inden for menneskelig rumfart, ubemandede missioner, jordobservation og telekommunikation. ESA driver Ariane 5-løfteraketten i samarbejde med Arianespace og udvikler serviceenheder til NASA’s Orion-rumfartøj. ESA’s faciliteter er spredt over flere lande: ESTEC i Holland (videnskab), ESRIN i Italien (jordobservation), ESOC i Tyskland (mission control), EAC i Tyskland (astronauttræning), ECSAT i England (telekommunikation), og ESAC i Spanien (rumastronomi).
RUMDRAGT ISS, SHARIPOV
Den russiske astronaut Sergey Sharipov har gennemført to missioner med over 422 timer i rummet, heraf 9 timer og 58 minutter i rumvandring (EVA). Han deltog som missionsspecialist på STS-89 (22.-31. januar 1998), den ottende Shuttle-Mir-dockingmission, hvor 3.600 kg videnskabeligt udstyr og vand blev overført fra rumfærgen Endeavour til Mir. Missionen inkluderede udvekslingen af amerikanske astronauter og varede 8 dage, 19 timer og 47 sekunder, med en rejse på 5,8 millioner kilometer over 138 baner.
DEN INTERNATIONALE RUMSTATION - Model (skala 1:200)
Den Internationale Rumstation (ISS) er et flydende videnskabslaboratorium og jordobservationsplatform, der drives i samarbejde mellem 15 nationer og fem rumorganisationer. Stationens konstruktion begyndte med opsendelsen af det første modul, Zarya, i 1998, og afsluttedes med installationen af et alfamagnetisk spektrometer på mission STS-134. ISS omfatter 16 trykmoduler, en integreret truss-struktur og solcellepaneler. Med en længde på 73 m, bredde på 109 m, og vægt på 419.600 kg, forventes stationen at være i drift indtil 2031.
BOUYANCY BELT – NEVA-KV
Den originale taske med initialerne WCW var en del af det bærbare overlevelseskit til den russiske kosmonaut Sergey Sharipov under hans rummission (Ekspedition 10) ombord på Soyuz TMA-5, hvor han var kommandør. Missionen fandt sted fra 14. oktober 2004 til 24. april 2005 med fokus på den internationale rumstation. Buoyancy belt fungerer som en redningsvest, der opretholder positiv opdrift for kosmonauten i tilfælde af, at landeren lander i vandet, ved hjælp af oppustelige flydere.
FLYVERDRAGT ISS
Astronauter er afhængige af specialiserede flyverdragter for komfort, sikkerhed og funktionalitet i det barske rummiljø. Denne flyverdragt, designet til ESA-astronauten Hans Schlegel, giver isolering mod kulde og har brandhæmmende egenskaber. Dragten er holdbar og skal modstå rummissioners krav. Den inkluderer praktiske funktioner som lommer til opbevaring af værktøjer og udstyr, hvilket kombinerer avanceret teknik med menneskecentreret design for at støtte astronauter i deres missioner.
CYKEL PÅ ISS
Astronauter på den internationale rumstation (ISS) risikerer muskel- og knogletab på grund af fraværet af tyngdekraft, selvom de arbejder næsten konstant. For at opretholde en sund tilstand træner de 90-120 minutter dagligt, mens den gennemsnitlige voksne anbefales at træne 30 minutter flere dage om ugen. De bruger CEVIS-systemet, et vibrationsisoleret cykelergometer, der er fastgjort til ISS for stabilitet. Astronauterne bærer pulsmålere under træningen, og dataene sendes til Jorden for at hjælpe deres instruktører med at optimere træningsrutinerne.
ESA TÆT SIDDENDE DRAGT
Den tætsiddende dragt er designet til at simulere Jordens tyngdekraft og modvirke knogle- og muskeltab hos astronauter i rummet. Den komprimerer kroppen fra skuldrene til fødderne, hvilket reducerer rygsøjlens forlængelse og mindsker risikoen for rygsmerter og diskusprolaps ved tilbagevenden til Jorden. Dragten er fremstillet af et tovejs elastisk materiale, der giver lodret kompression og samtidig sikrer komfort. Hver dragt er specialfremstillet med over 150 kropsmål. Den blev udviklet i samarbejde mellem ESA, DAINESE, D-Tec og akademiske institutioner og blev først testet af den danske astronaut Andreas Mogensen under IRISS-missionen i 2015, efterfulgt af Thomas Pesquet under Proxima-missionen i 2016.
SPACE FOOD
Mad til rumfart er afbalanceret, sundt, nemt at tilberede og kan opbevares under ekstreme forhold i lange perioder. Astronautmenuerne er højteknologiske retter designet af eksperter fra NASA’s Space Food System Laboratories. Siden 1960'erne har ernæringseksperter og astronauter arbejdet med udfordringerne ved rum catering, da det ikke er muligt at bruge åbne flammer på ISS. Maden er forberedt og dehydreret for at minimere vægt og størrelse. Astronauterne tilsætter blot varmt eller koldt vand for at genoprette maden. Fraværet af tyngdekraft påvirker lugte- og smagssansen, så al mad skal krydres med specielle saucer for at forbedre smagen. Emballagen er designet til at modstå de ekstreme forhold i rummet og er vakuumpakket med minimalt ilt for at bevare indholdet. Dehydreringsprocessen fjerner de fleste vitaminer og proteiner, så kosmonauter suppleres med tabletter, der sikrer korrekt tilførsel af næringsstoffer.
HVEM SKABTE DET FØRSTE MAD TIL ASTRONAUTER ?
Udviklingen af rumfødevarer begyndte i 1961, da Yuri Gagarin spiste det første måltid i rummet fra en tubepose under sin jordomrejse. Kort derefter blev John Glenn den første amerikaner til at spise i rummet, også fra en tube, under Mercury-missionen. Howard Bauman fra Pillsbury Foods skabte de første faste fødevarer til astronauter i form af frysetørrede "rumterninger" til Gemini 3-missionen, som kunne rehydreres uden risiko for løse partikler. Senere blev disse terninger udviklet til "Space Food Sticks" i slutningen af 1960'erne, og de blev kendt som de første officielle rum-snacks.
ER DER NOGEN TING SOM ASTRONAUTERNE IKKE KAN MEDBRINGE TIL RUMFART ?
Ja, en sandwich er en af de ting, der er forbudt. Under Gemini 3-missionen smuglede Wally Schirra en corned beef-sandwich ombord til John Young. Da Young tog en bid, spredtes krummerne i kapslen, hvilket skabte overskrifter og førte til en kongresundersøgelse. NASA var allerede klar over, at brød ikke var egnet til rummet på grund af krummeproblemet, da de kan flyde rundt, ramme øjnene eller forstyrre elektronikken. Derfor bruger astronauter tortillas i stedet for brød — en tortilla smuldrer ikke, hvilket gør den ideel som rumføde.
THE COLUMBUS LABORATORY IS ESA
Columbus-laboratoriet er ESA's største bidrag til den internationale rumstation og den første europæiske permanente forskningsfacilitet i rummet. Med 75 kubikmeter plads understøtter Columbus eksperimenter i rumvidenskab, jordobservation og teknologi, hvilket giver europæiske forskere adgang til et vægtløst miljø. Laboratoriet har ti eksperimentstativer, hvoraf fem er dedikeret til ESA, såsom Biolab til mikroorganismeforskning og European Physiology Modules til fysiologiske studier. Eksterne faciliteter muliggør eksperimenter med rumeksponering, mens Columbus Control Center i Tyskland overvåger og styrer eksperimenterne i realtid.
OCEAN ECHOES
"Ocean Echoes" er en kunstinstallation, der bruger genbrugte plastikflasker til at skabe skulpturer af vandmænd og andre havorganismer, og derved sætter fokus på plastikforureningens konsekvenser for verdenshavene. Installationen belyser, hvordan plastikaffald ofte forveksles med føde af marine organismer, hvilket påvirker hele fødekæden, inklusive mennesker. Samtidig fremhæver værket sammenhængen mellem plastikforurening og global opvarmning ved at vise, hvordan stigende havtemperaturer truer marine økosystemer. Kunstværket kombinerer havets skønhed med den alvorlige virkelighed bag plastikforurening og opfordrer publikum til at reflektere over deres forbrugsvaner.
OVERVÅGNING AF KLIMAÆNDRINGER FRA RUMMET
Satellitter er afgørende for overvågning af klimaændringer og leverer data om stigende temperaturer, havniveauer, atmosfæriske gasser samt faldende is- og skovdække. Denne information gør forskere i stand til bedre at forstå Jordens systemer og hjælper politikere med at udvikle klimastrategier. ESA og programmer som Copernicus indsamler data, der belyser både naturlige og menneskeskabte ændringer, selvom de ikke træffer beslutninger direkte. Initiativer som ESA's Climate Change Initiative og Copernicus' Sentinel-missioner sikrer langsigtet overvågning og bidrager til globale klimaindsatser.
GLÆDELIG JUL
Et barn iført hat og tørklæde står med åbne arme og munden klar til at fange snefnug – et magisk vintermotiv fra Banksy. Men tæt ved ses en brændende container, der udspyr aske, som ved første blik ligner sne. Dette vægmaleri i Taibach, Port Talbot, Wales, fungerer som en protest mod global opvarmning. Port Talbot, en by med 35.000 indbyggere, huser Storbritanniens største stålværk og er blandt de mest forurenede områder i landet, ofte dækket af sort støv fra industrianlæg. Kunstværket pryder væggen af en ejendom ejet af en lokal stålarbejder.
ISS VINDUE
Cupolaen, et observatormodul bygget af ESA til ISS i Torino, Italien, blev sendt i rummet med Space Shuttle-mission STS-130 den 8. februar 2010 og tilkoblet Tranquility-modulet (Node 3), hvilket bragte ISS’ samling til 85 procent færdiggørelse. Modulet, navngivet efter det italienske ord "cupola" for kuppel, er designet til observation af stationens ydre operationer, herunder robotaktiviteter, køretøjsnærmelser og rumvandringer. Med seks sidevinduer og et nadir-vindue giver Cupolaen betagende udsyn over Jorden og rummet, og alle vinduerne er udstyret med skodder for beskyttelse mod forurening og små kollisionsobjekter.