"Det betyder ikke noget, hvilket land eller hvilket politisk system du kommer fra. Rummet bringer dig sammen."
Valentina Tereshkova
APOLLO-SOYUZ: DEN FØRSTE INTERNATIONALE MISSION
Apollo-Soyuz-testprojektet fra 1975 markerede den første internationale rummission mellem Sovjetunionen og USA. Missionen omfattede dokning af en Apollo-kapsel med et Soyuz-rumfartøj. Den amerikanske besætning bestod af Tom Stafford, Vance Brand og Deke Slayton, mens den sovjetiske besætning omfattede Valeri Kubasov og Alexei Leonov, verdens første rumvandrer. Begge lande udviklede hardware, der tillod sikkert samarbejde mellem de to rumfartøjer, og besætningerne trænede både i USA og Sovjetunionen.
SKYLAB: AMERICAS FØRSTE RUMSSTATION
Skylab var USA's første rumstation og repræsenterede et ambitiøst skridt for NASA efter Måne-missionerne. Den blev opsendt uden besætning den 14. maj 1973 og skulle fungere som en forpost til at træne nye pionerer til fremtidig udforskning af solsystemet. Skylab var designet til at rumme 3 astronauter i flere måneder ad gangen, hvilket stillede høje krav til komfort i et lille modul. For at forbedre livskvaliteten blev designeren Raymond Loewy involveret i at skabe et behageligt interiør, herunder afslapningsområder, panoramavindue til jordobservation og harmoniske farver. For at forstå de krav, der stilles i trange omgivelser, studerede NASA livet i ubåde, hvor besætninger lever under lignende forhold.
SOVJETISK KOSMONAUT OVERLEVELSES RADIO-BEACON-BEEPER KOMAR
Den sovjetiske radio-beacon "KOMAR," opkaldt efter den summende lyd, den udsender, hjalp redningsmandskaber med at finde kosmonauter efter landing. Beaconen har en tung krop og en synlig orange bøje, som oppustes med trykluft, der udløses manuelt af kosmonauten. Når bøjen er oppustet, står den oprejst, hvilket sikrer, at den indbyggede antenne er i optimal position for radiosignaloverførsel og let synlig på afstand.
RUMDRAGTEN TIL ALEXEI LEONOV
Alexei Leonov, russisk kosmonaut, udførte den første rumvandring den 18. marts 1965, hvor han var uden for sin kapsel i ca. 12 minutter. Under tilbagevenden til kapslen stod han over for en kritisk udfordring: Rumdragten var blevet opsvulmet, hvilket gjorde det svært at komme ind igen. For at overleve måtte Leonov risikere sit liv ved at reducere trykket i dragten.
SÆDE TIL RUSSISK SOYUZ RUMFARTØJ
Dette er sædet i det sovjetiske Soyuz rumfartøj, hvor astronauter tilbringer to dage på vej til den internationale rumstation. Siden 1970'erne har sædets form og forankringssystemer forblevet stort set uændrede. For at fremstille sædet undersøges astronautens ryg for at skabe forme, som danner indtrykket af sædet. Hver astronaut får tildelt sin egen plads.
TIDLIG SOVJETISK RUMSTATION SALYUT DRIKKEMASKINE TIL KOSMONAUTER
Denne drikkemaskine blev udviklet til den første sovjetiske rumstation Salyut. Maskinen har stik til vand og juice, hvor kosmonauterne kunne tilslutte deres flasker og få væske ved at trykke på en ventil. Den er udstyret med en ON/OFF-kontakt, indikatorlampe og en manuel gummipumpe under frontdækslet. Maskinen blev oprindeligt skabt til en jordbaseret træningsmodel, så kosmonauterne kunne lære dens funktioner inden missionen.
RUSSISK KOSMONAUTS VANDKØLENDE UNDERDRAGT TIL EVA I ORLAN RUMDRAGT
Denne kølende underdragt blev brugt i 1979 af kosmonauten Valery Rjumin under en 175 dage lang mission på rumstationen Saljut-6. Dragten er lavet af netstof med elastiske rør til køling, som sidder tæt mod kroppen og sikrer effektiv temperaturregulering. Dette design forbedrer ventilationen og kan bruges med rumdragter med både manuelle og automatiske kølesystemer. Dragten blev bragt tilbage til Jorden for test, et sjældent tilfælde i rumhistorien.
RUSSISK RUMKAMERA
Sovjetiske ingeniører var pionerer i brugen af kameraer på rumfartøjer, hvilket gav os de første billeder af månens bagside samt overfladen på Venus og månen. De brugte cycloramic og swept linear fotometre i stedet for tv-kameraer, en teknologi som senere inspirerede amerikanske Mars-missioner. Dette kamera, en ekstern Chrysolite-model, blev først installeret på Mir og senere på ISS.
KOMMUNIKATIONSHAT - TITOV
Den tilhørte Gherman Stepanovich Titov, som var den anden mand i rummet og den første til at tilbringe 24 timer inde i kapslen. Titov og Gagarin kæmpede om den første plads i rummet, men Titov tabte den til Yuri Gagarin.
HVEM ER DEN YNGSTE ASTRONAUT?
Den yngste person, der har været i rummet, var kosmonauten Gherman Titov. Titov var kun fem uger fra sin 26-års fødselsdag, da han rejste i rummet i 1961.
Den yngste astronaut, der nåede rummet, var Sally Ride i 1983. Hun var 32 år og tre uger gammel. Femten kosmonauter har fløjet, mens de var yngre end Sally Ride.
RUSSISK HØJDEFLYVNINGSDRAGT VMSK-4
VMSK-4 højdeflyvningsdragten, udviklet efter SK-1-dragten, som blev båret af Gagarin, var designet til nødsituationer under opsendelse og genindtræden og kunne understøtte kosmonauter ved kabinedepressurisering i op til fem timer. Dragten har et affaldssamlingssystem, en gummieret halskrave, originale mærker, og flere lommer, inklusive GP-2M-1 handsker.
RUMTRANSPORTSYSTEMET
Rumfærgen, verdens første genanvendelige rumfartøj til lav jordbane, bestod af orbiteren (til last og besætning), raketboostere og en ekstern brændstoftank. Programmet havde 135 missioner mellem 1981 og 2011 med orbitere som Columbia, Challenger, Discovery, Atlantis og Endeavour. Det muliggjorde Hubble-reparationer, mikrogravitation forskning og færdiggørelse af den Internationale Rumstation.
RUMFÆRGENS COCKPIT
Rumfærgens cockpit, kaldet orbiterens flydæk, indeholder kontroller til elektriske, genoplivnings- og fremdriftssystemer samt joysticks til landing. Kommandøren og piloten, placeret henholdsvis til venstre og højre, bruger dette område til at overvåge og styre alle funktioner under missionen. Begge besætningsmedlemmer er fuldt uddannede til at flyve orbiteren.
RUMFÆRGENS LASTKONTROLLER
På det bagerste flydæk sidder missionsspecialister under opsendelse og landing. I kredsløb bruges kontrollerne her til at styre lastdørene og betjene Canadarm, rumfærgens mekaniske arm. Tilpassede kontrolpaneler installeres til hver mission, og besætningen kan overvåge aktiviteter via vinduer på bagvæggen og ovenlysvinduerne til dockingprocedurer.
RUMDRAGT LES – RUMFÆRGEN
Launch Entry Suit (LES), også kaldet "græskardragten", var en deltryksdragt båret af rumfærgebesætninger under opstigning og indgang fra 1988 til 1994. LES, fremstillet af David Clark Company, erstattede lignende dragter brugt af piloter i det amerikanske luftvåben og astronauter i Gemini-programmet. Dragten var individuelt tilpasset, men kunne justeres til astronauter af forskellig højde og inkluderede både faldskærm og flydeanordning.
TERMISK BESKYTTELSESFLISE FRA BURAN-RUMFARTØJET
Denne keramiske flise blev brugt som termisk beskyttelse på det sovjetiske rumfartøj Buran, som i 1988 gennemførte sin eneste ubemandede flyvning, før programmet blev aflyst. Ligesom den amerikanske rumfærge brugte Buran forskellige materialer til at beskytte mod genindtrædningens ekstreme temperaturer, hvor hver flise blev mærket med et serienummer. Flisen, lavet af let kvartsbaseret materiale, kunne modstå op til 1500 grader Celsius.
NASA RUMFÆRGE COLUMBIA PASFORMKONTROLFLISE
Rumfærgens termiske beskyttelsessystem (TPS) beskyttede Columbia mod de ekstreme temperaturer ved genindtræden og var afgørende for dens genanvendelighed. TPS-materialerne dækkede orbiterens aluminiumstruktur, der ikke kunne tåle temperaturer over 350 °F. Under genindtræden modstod TPS temperaturer fra -250 °F til 3.000 °F. Denne pasformkontrolflise blev brugt som reference til præcis montering af TPS-fliserne på Columbia under konstruktion og test.
REDNINGSVEST APOLLO – JIM IRWIN
Apollo-kapsler landede altid i havet, hvorfor besætningsmedlemmer som Jim Irwin havde redningsveste med i overlevelseskittet. Til sammenligning landede de russiske Soyuz-kapsler på de sibiriske stepper, hvor kosmonauterne var udstyret med nødraketter, redningsvest og overlevelseskit til ekstreme forhold.
SNOOPYHAT – ALAN BEAN
For at løse kommunikationsudfordringerne inde i rumdragter blev der udviklet en særlig hat med indbyggede mikrofoner og hovedtelefoner. Denne løsning, kendt som "Snoopyhat," gjorde det muligt for astronauterne at kommunikere både med hinanden og med kontrolcenteret og bruges stadig i dag.
SOVEPOSE I RUMFÆRGEN
STS062-22-010 - STS-062 – Pilot Andrew Allen i soveanordning ombord på Columbia
I rummet er der ingen senge, så astronauterne sover i soveposer, der fastgøres til kabinens vægge med elastiksnore. Uden tyngdekraft kan man sove lodret, og afslappede arme svæver foran kroppen. Nogle foretrækker at sikre soveposen tæt mod væggen for en mere stabil søvn, mens andre nyder friheden til at flyde rundt i kabinen, selvom de risikerer at støde ind i ting.
SALLY RIDE: AMERIKAS FØRSTE KVINDE I RUMMET
I 1981 blev Sally Ride den første amerikanske kvinde i rummet, en milepæl for NASA og kvinder i videnskab og teknologi. Hendes rejse inspirerede mange til at forfølge drømme inden for områder, der tidligere var uden for rækkevidde. Hun udtalte: "Halvdelen af mennesker ville elske at gå ud i rummet... Hvis nogen ikke ved hvorfor, kan jeg ikke forklare det," hvilket indfanger fascinationen ved rummet. Ride og hendes kollega, kommandør John Young, udtrykte begge ærefrygt for rummet, og de mindede os om de risici, der følger med udforskningen af det ukendte.
SIDSTE RUMFÆRGE FLYVNING
Den sidste rumfærgeflyvning fandt sted den 8. juli 2011, da NASA's Atlantis afsluttede mission STS-135, hvilket markerede afslutningen på rumfærge-programmet. Denne mission leverede succesfuldt logistikmodulet Raffaello til ISS, understregende rumfærgens betydning for internationalt samarbejde. I alt gennemførte programmet 135 missioner og opnåede store milepæle som indsættelsen af Hubble-teleskopet. Programmets arv inspirerer fortsat nye generationer og fremtidig rumforskning.
HVORFOR ER COLUMBIA OG CHALLENGERS RUM FÆRGE MISSIONER BERYGTEDE ?
Columbia og Challenger er berygtede på grund af tragiske ulykker, der resulterede i tab af deres besætninger. Columbia gik i opløsning ved genindtræden den 1. februar 2003, efter skumisolering beskadigede dens termiske beskyttelsessystem under opsendelsen. Alle syv astronauter omkom. Challenger eksploderede den 28. januar 1986, 73 sekunder efter opsendelsen, på grund af en fejl i en O-ring. Også her omkom alle syv ombord. Begge hændelser viste risiciene ved rumfart og medførte en omfattende revurdering af NASAs sikkerhedsforanstaltninger.
HVILKE RUMFÆRGE MISSIONER HAVDE DEN STØRSTE INDLFYDELSE ?
Rumfærgeprogrammet revolutionerede rumfart ved at udvikle genanvendelig teknologi og åbne nye muligheder for videnskabelige eksperimenter i lav tyngdekraft. Programmet tillod opførelsen af Den Internationale Rumstation (ISS), et samarbejde mellem mange lande, der leverer avanceret forskning og teknologiudvikling, herunder indsigt i langsigtede rumrejser og biologi. Desuden muliggjorde rumfærgerne service- og opgraderingsmissioner til Hubble-rumteleskopet, som har leveret uvurderlige observationer og ændret vores forståelse af universet.
